Vi kender alle når håret falder sammen i løbet af aften og vi har brugt timer på at krølle eller touperer håret i volumen inden vi tager til fest også selv om vi har brugt en halv flaske lak.
Dette trick er dét der får håret til at holde - også uden at bruge så meget lak at håret føles som en stiv paryk.
Du skal bruge:
- Middel-stivende skum
- Hårlak
- Føntørrer
- Evt. vandspray
Fremgangsmåde:
Fugt håret let med vandsprayen, og kom derefter 2-3 håndfulde skum i håret. Nu føntørrer du håret til det er helt tørt. Har du meget glat hår, skal du komme skum i en gang mere og tørre det igen. Nu kan du flade eller krølle dit hår og efterfølgende kan du køre dine fingre igennem krøllerne for at blødgøre dem. Du kan nu beholde krøllerne som de er, eller sætte håret op. Brug et pift hårlak som afslutning.
Din frisure holder nu hele aftnen og i nogen tilfælde også til næste dag.